Blog Image

OASblog

Om bloggen

Her kan du skrive om dine oplevelser, iagttagelser eller andet om foreningen og fuglelivet.

Du er velkommen som gæst. Send dit navn og email til per@berthing.dk, så bliver du oprettet.

Har du problemer med at oprette en blog, kan du sende tekst, fotos/videoer til mig, så opretter jeg en.

Kommentarer skal godkendes af Per, før de vises (for at undgå spam). Send evt. mail om ny kommentar.

Klik her for en vejledning.

Til OAS-hjemmeside

Gæster i Stærekassen

Fuglelivet Posted on 18 aug, 2021 20:57

Det er to år siden, at jeg sidst havde mursejlere i min stærekasse – så de har måske haft svært ved at finde ud af, hvem der skulle  “arve godset”. Nu er der to store unger, som jeg hver dag følger via mit kamera i kassen. Jeg synes de er sent på den, så jeg håber virkelig, de snart finder vej ud i den store verden, da der er trængsel i kassen, når de to gamle indfinder sig om aftenen. Så skulle ungerne jo forresten gerne flyve med det samme –  jeg har før måtte hjælpe en mursejlerunge, der var nødlandet i min græsplæne.


Mange hilsner Troels.



Lille Kjove

Fuglelivet Posted on 18 aug, 2021 16:36
Lidt mindre end en Hættemåge.

Lige ankommet til Fanø lørdag d. 14. august til en forlænget weekend. Lene og en veninde skulle lige et smut på stranden, inden veninden skulle hjem med færgen.

Jeg og mit kamera blev straks tilkaldt af Lene, da hun havde spottet en fugl, som hun aldrig havde set før.

Det viste sig at være en sjælden gæst hos os, en træt Lille Kjove, som sandsynlig var blevet blæst ind på kysten af den kraftige vestenvind.

Lille Kjove.

Lille Kjove er en arktisk fugl, fordi den yngler langt nordpå, men den tilbringer det meste af året ude over havet, hvor den flyver hundredvis af kilometer om dagen for at tilbagelægge i alt 50.000 km om året. Det svarer lige til jordklodens omkreds plus moms.

Læs mere på dette link, som Lars Peter har sendt mig. Klik her.

Med venlig hilsen Lene og Per.