OASblog

Det er ikke kun på grund af de seneste observationer at i bør besøge den ekstraordinære tur til tontoft nakke.
Som skrevet af Kaj gør beliggenheden og de milde vinde her i foråret at der kommer spændende fugle ved nakken, men også fordi det er en decideret fugletræk lokalitet, hvor alt kan ske. Fordi der sker en lille flaskehals proces i visse vindforhold som når vinden er i de sydlige til vestlige hjørne. Derfor koncentreres fugle især på dette sted og derfor mødes forskellige fuglearter i forskellige mængder. Herved dukker der også halvsjældne til sjældne fugle op. Derfor forøges ens årsarter betydeligt plus en del ekstra nye arter. Så det er da klart at sådan en lokalitet skal besøgs hver dag i træktiden. Herved forøges ens fugleviden og især lære man en masse fuglekald.

Mobilen ringer – det er Oliver … og heldigvis ringede han, for jeg skulle af sted og gik lige og søgte efter min mobil …

                  ”Else, jeg har lige ’noget’ jeg meget gerne vil vise dig – hvis jeg altså er heldig igen..…”

– jeg havde alt pakket og var klar til dagens ’Thè-tur’ med termo, telescoop, tørt tøj og hund, så nu ændrede jeg den planlagte rute og kørte i stedet over til Oliver, der ventede ude på Broagerland.

På grund af den voldsomme snefygning med utroligt mange og høje snedriver over vejene, blev det ’lidt’ (!) vanskeligt at komme frem til det aftalte mødested – P-Pladsen nede ved  Brunsnæs Strand – men det lykkedes…. Hjemturen var noget lettere, for der kom jeg til at køre lige bag en traktor med sneplov ….

Vi (Oliver, Ascia og undertegnede) begav os  straks afsted til fods igennem de høje snebunker langs strandkanten med Ascia i snor og i behørig afstand til hinanden, som ’Mette’ jo siger at vi skal ….

Stormen var voldsom, endda så voldsom, at  sneen føg om ørene på os. Det var altså bidende koldt, selvom vi var godt klædt på – ja, så koldt, at selv hunden frøs..

• og JA, ’den’ var der … ’den’ Oliver så gerne ville vise mig… denne lille, vævre Bjergpiber, på bare små 20-30 gram !..

Først hørte vi den flere gange og senere kunne vi se og nyde, at den hoppede så fint rundt i strandkanten – en gang imellem i selskab med både Engpiber og Rødhals – men ind imellem også lidt vanskelig at se der på tangen. Oliver fik taget flere fine fotos.

Der svømmede Edderfugle, Knopsvaner, Gråænder , Lappedykkere etc. etc. etc. rundt ude på Flensborg Fjord og videre på vores ’lille’ rundtur, mødte vi både, Grågæs, Rødhals, Sjaggere, Solsorte, Sølvmåger, Vindrossel, samt en hel del Dobbeltbekkasin ’er.

Vi havde begge to set en Rød Glente lige før P-pladsen og hen over hovederne på os, fløj både Grågæs, Knop– og Sangsvaner, Sortkrager og Sølvmåger.

Vi blev i øvrigt lige overhalet indenom, mens vi gik der på Gendarmstien, af 3 friske drenge – de var på vej mod nattens overnatning i shelter Frydenlund…

og JA, det var en blæsende og kold tur – meget kold – i en bidende vind med adskillige frostgrader, MEN, Oliver, det var nu alligevel en rigtig GOD tur, så igen TAK fordi du ringede…

Mvh. Else.