Selvom det er januar og koldt, er Munke Mose i Odense på det seneste blevet et udflugtsmål.
Odense Å har fået en ny beboer, der slet ikke ligner de andre. Stor, grøn og meget mere iøjefaldende end de almindelige ænder, der svømmer rundt og venter på brødkrummer.
Anden er af racen Cayuga, der stammer fra Amerika og bliver opdrættet for at ende på menneskers middagstallerkner.
Men Odenses Cayuga-and har altså undsluppet sin skæbne og sin indhegning et sted, og nu har kæmpen (nok dobbelt Gråand) formået at tiltrække mennesker, der hellere vil se den grønne kæmpes flotte fjerdragt end sætte tænderne i dens kød.
Når man alligevel er i Odense er turen til Munke Mose et must.
: Meget sjælden gæst i Danmark med omkring 33 fund herhjemme. Den ses ofte i perioden: maj-juni, men dog hyppigst i august-september og flest i oktober måned. Der er fund fra hele Danmark, men særlig Ringkøbing amt fx Tipperne, har flere iagttagelser.
Den har været i Ribe et par dage rimelig let at se. Adressen er Kastanie Alle i en indhegning ned mod åen.
Lige ankommet til Fanø lørdag d. 14. august til en forlænget weekend. Lene og en veninde skulle lige et smut på stranden, inden veninden skulle hjem med færgen.
Jeg og mit kamera blev straks tilkaldt af Lene, da hun havde spottet en fugl, som hun aldrig havde set før.
Det viste sig at være en sjælden gæst hos os, en træt Lille Kjove, som sandsynlig var blevet blæst ind på kysten af den kraftige vestenvind.
Lille Kjove.
Lille Kjove er en arktisk fugl, fordi den yngler langt nordpå, men den tilbringer det meste af året ude over havet, hvor den flyver hundredvis af kilometer om dagen for at tilbagelægge i alt 50.000 km om året. Det svarer lige til jordklodens omkreds plus moms.
Læs mere på dette link, som Lars Peter har sendt mig. Klik her.
I mandags – den 5. juli – blev der sat en GPS sender på den ene af ungerne i Smedager.
Ungen blev ringmærket med 1E43 – hannen – som fik sat GPS´en på. En kæmpe unge på præcis 4 kg. Senderen blev sat på af tyske Michael Kaatz, som storkene.dk har skabt kontakt til. Michael Kaatz har stor erfaring i dette, da han har sat sender på omkring 500 storke rundt i Europa. Selv om Michael Kaatz har sat sender på så mange storke, så udtalte han, at han aldrig havde gjort det foran så mange tilskuere. Der var nemlig stort opbud til arrangementet i Smedager. Tinglev Frivillige Brandværn stod for at få ungen ned fra reden og op til reden igen. Efter den vellykkede GPS-påsætning var der pizza fra Tinglev Pizza og Kebab-house til de fremmødte. Senere på sæsonen vil en unge fra hver af rederne i Broderup og Rens også få GPS påsat. Formålet med at sætte en GPS sender på storkene, er at skaffe os mere viden om de danske storke. Vi ved ikke om de trækker mod sydvest for at overvintre i Spanien eller flyver videre sydpå over Gibraltar. Eller måske trækker de via Bosporus over Israel til Østafrika. Senderne kan også afsløre hvor højt de trækker, hvor langt de trækker om dagen, hvor de overnatter under trækket og meget mere. I værste instans kan senderen afsløre, hvad der kan koste en ung stork livet. Det første leveår er nemlig fyldt med udfordringer for en stork, som skal lære at navigere mellem elledninger, trafik og andre menneskeskabte udfordringer. Når alle tre storke har fået GPS på, vil det være muligt at følge dem på både Animal Tracker, TV Syd og SN.DK. Det skal blive rigtig spændende, at følge de tre unge storke over vinteren. Så kan vi se om de holder vinter på en spansk losseplads, på en diæt bestående af rotter og toastbrød eller på savannen i Kenya, mens de spiser græshopper mellem gnuerne. Der skal nok vente os nogle overraskelser undervejs. Projektet er sat i værk af foreningen Storkene.dk som har lavet projektansøgningen til Zoologisk Museum og det er også Storkene.dk, som står for finansieringen af projektet. Formand Jess Frederiksen udtaler, at det kommer til at koste 70.000 kroner i år og et tilsvarende beløb næste år.