OASblog

Det er ikke kun på grund af de seneste observationer at i bør besøge den ekstraordinære tur til tontoft nakke.
Som skrevet af Kaj gør beliggenheden og de milde vinde her i foråret at der kommer spændende fugle ved nakken, men også fordi det er en decideret fugletræk lokalitet, hvor alt kan ske. Fordi der sker en lille flaskehals proces i visse vindforhold som når vinden er i de sydlige til vestlige hjørne. Derfor koncentreres fugle især på dette sted og derfor mødes forskellige fuglearter i forskellige mængder. Herved dukker der også halvsjældne til sjældne fugle op. Derfor forøges ens årsarter betydeligt plus en del ekstra nye arter. Så det er da klart at sådan en lokalitet skal besøgs hver dag i træktiden. Herved forøges ens fugleviden og især lære man en masse fuglekald.

Mobilen ringer – det er Oliver … og heldigvis ringede han, for jeg skulle af sted på en lille tur og gik lige og søgte efter min mobil …

                  ”Else, jeg har lige ’noget’ jeg meget gerne vil vise dig – hvis jeg altså er heldig igen..…”

– jeg havde alt pakket og var – som nævnt ovenfor – allerede klar til dagens ’Thè-tur’ med termo, telescoop, varmt tøj og min hund, da Oliver ringede, så ja, nu ændrede jeg den planlagte rute og kørte i stedet over til Oliver, der stod og ventede i kulden nede ved Brunsnæs, ude på Broagerland.

På grund af den ret voldsomme snefygning med utroligt mange og høje snedriver tværs over vejene, blev det altså  ’lidt’ (! !) vanskeligt at komme helt frem til det aftalte mødested – P-Pladsen nede ved  Brunsnæs Strand – men det lykkedes….

– hjemturen gik noget lettere, for der kom jeg til at køre lige bag ved en traktor med sneplov ….

Vi (Oliver, Ascia og undertegnede) begav os straks afsted til fods i stormen igennem de nu pænt høje snebunker langs strandkanten – med Ascia i snor, mundbind og i behørig afstand til hinanden, som ’Heunicke og Mette’ jo siger, at vi skal her i denne ‘Coronatid’….

Stormen var voldsom, endda så voldsom, at sneen ind imellem føg i både øjen og ørehøjde  på os. Det v a r altså koldt – bidende koldt – selvom vi var godt klædt på,  ja, så koldt, at selv hunden frøs..

• og JA, ’den’ var der … ’den’ Oliver så gerne ville vise mig… denne lille, vævre Bjergpiber, på bare små 20-30 gram !..

Først hørte vi ‘den‘ flere gange og senere kunne vi så endeligt se og nyde den, når den hoppede så fint rundt i strandkanten – en gang imellem i selskab med både Engpiber og Rødhals – men ind imellem også lidt vanskelig at se der på tangen. Oliver fik dog taget flere fine fotos.

Der svømmede både Edderfugle, Gråænder, Knopsvaner, Lappedykkere etc. etc. etc. rundt ude på Flensborg Fjord og videre på vores ’lille’ rundtur langs vandkanten – på Gendarmstien, mødte vi både, Grågæs, Rødhals, Sjaggere, Solsorte, Sølvmåger, Vindrossel, samt en hel del Dobbeltbekkasin ’er.

Vi havde begge to set en Rød Glente lige før P-pladsen og hen over hovederne på os, fløj både Grågæs, Knop– og Sangsvaner, Sortkrager og Sølvmåger.

Vi blev i øvrigt lige overhalet indenom af 3 friske drenge, mens vi gik der på Gendarmstien – de var på vej mod deres turs  næste overnatning – en nat i sne og frost i shelter Frydenlund…

og JA, det var en blæsende og kold tur – meget kold – i en bidende vind med adskillige frostgrader, M E N, Oliver, det var nu alligevel en rigtig GOD tur, så igen TAK fordi du ringede…

Mvh. Else.