Jeg var forbi Kruså Møllesø mandag den 17/2-20 sammen med Svend Anker Schwebs. Vi gik bl.a. målrettet efter mellemflagspætten, som efterhånden må betegnes som stationær dernede. Og vi var heldige.
Fuglen ynder at raste/fouragere i elletræerne ved stien. Jeg fik set fuglen komme indflyvende over husene og sætte sig midtvejs på stammen. Herefter kunne vi i 40 minutter observere fuglen ganske tæt på træet, uden at den på nogen måde viste tegn på uro eller forstyrrelse. Den er en utrolig stille fætter – den sad ofte ca. 10 min. helt roligt. Herefter kunne den så fouragere i små 2 – 3 minutter og bevæge sig lidt opad stammen, for herefter igen at raste stillesiddende i lang tid. Tro da pokker, at den er så svær at finde derude i naturen !
Der blæste en stærk vestenvind i mandags, hvilket også videoen viser. Fuglen gemte sig lidt i læ på stammen, men vinden ruskede godt op i den flotte fjerpragt. En super, super oplevelse med en sjælden fugl.
Dejligt med lidt vind i fjerene
Jeg mente ellers at mellemflagspætten har haft medvind på det seneste.
Hej Klaus.
Du kom igennem. Måske det vil være en ide, at sætte videoen til at starte på kommando af den besøgende, så kan man også stoppe videoen, når man vil.
Mvh. Per.
Flot optagelse – tilsyneladende er fotografen mere generet af vinden end mellemflagspætten.