Nu har vi fået oprettet et bibliotek i ’OAS-lokalet’ nr. 3.45 på ’Kasernen’, hvor alle medlemmer fremover kan læse eller låne over 100 bøger, samt adskillige bladudgivelser, såsom alle udgivelser af Fugle & Natur, Panurus.,
Der kan også lånes lidt CDér, DVD, Videobånd etc… etc.. – hertil kommer over 50 ( !) bøger, som flere af foreningens medlemmer ( Lars Peter Hansen, Kaj Abildgaard, Gabor Grehn, Per Berthing, Orla Jessen, etc..etc,) har stillet til rådighed, dog fortsat er i deres private eje, men velvilligt stilles til rådighed for OAS-medlemmer.
En liste over alle bøgerne revideres løbende og kan ses i linket herunder.
Lånetid er højst 1 måned og udlåneren bedes selv notere sit navn og dato for udlån i ’Udlånsbogen’, der ligger på hylden i reolen….
Man kan låne eller aflevere bøgerne i lokalets ’åbningstid’, eller få sig en kop kaffe /thé og sidde og læse i lokalet.. . .
Lokalet er ’betjent’ /’åbent’ for alle foreningens medlemmer:
Onsdage fra 19:00-21:00
Fredage, fra 13:00-15:00
Henover sommeren holdes der lukket om fredagen indtil 4.August 2023 kl. 13:00
Med nogen forsinkelse, adskillige mails, telefonopringninger , en del møder og snak, er det nu endeligt lykkedes mig, at få ’fingrene’ i et fast mødested til OAS på den nu så fine og dygtigt renoverede kaserne.
Indtil videre råder vi over lokalet alene, men anvender vi det ikke nok, kan det eventuelt komme på tale, at andre foreninger også kan få adgang.
Vi har fået 5 nøglebrikker udleveret og KUN med disse, er der adgang til lokalet, auditoriet og køkkenfaciliteterne. Nøglerne er udleveret til ViggoPetersen, Lars Peter Hansen, Kaj Abildgaard, Orla Jessen og undertegnede, Else Dupont, som fremover – om ønsket – kan disse medlemmer kontaktes, hvis man ønsker adgang til lokalet eller ønsker det anvendt til ‘fugleformål udover de allerede aftalte tidspunkter.
Lokalet ligger på 3. sal (lokale 3.45) lige overfor elevatoren og har en meget flot udsigt over Alssund
– med lidt toldmodighed og held, er der endda mulighed for at se, når en af flere Tårnfalke, der bor på kasernen, kommer ’hjem’ med en lille mus..
I kasernens ’indergård, ’er der ret mange, ’gratis’ P-pladser, så det planlægges nu, at de fleste af OAS fugleture fremover (!) vil få ’opsamlingssted’ med fælleskørsel og eventuelt med en ’lille snak’ efter turene – hvis ’man’ ikke selv køre til mødestedet.
OBS, der er KUN gratis parkering i indergårdens sydlige ende…..!!
Der er adgang til lokalet fra ovennævnte ’indergård’ via elevatoren, der kører lige op til ’vores’ dør… lokale 3.45 – der er toiletter 2 steder på samme gang.
Vi – i bestyrelsen – er straks gået i gang med at tilrettelægge foreningens anvendelse af lokalet og foreløbigt har vi planlagt, at lokalet holdes ’åbent’ for alle:
hver onsdag fra kl. 19:00-21:00
hver fredag fra kl. 13:00-15.00 (‘Lokale-Birding‘…)
Lokalet ønskes – i første omgang – mest anvendt på de ovennævnte tider, til organiserede møder, hvor vi fremover kan samles omkring et natur- og fuglelevant tema – herom senere – eller ’bare’ en snak før eller efter en fugletur i området.
Der er nu opstillet lidt reoler til vores pænt store ’bibliotek’ ( ca. 100 bøger) i lokalet, inkl. alle ‘Fugle og Natur, samt alle foreningens udgivelser af Panurus, samt den lille æggesamling vi lige har arvet.
I lokalet, står der nu også et flot, gammelt skab m. fine, påmalede fuglemotiver. Skabet er doneret af Lars Peter Hansen og er fyldt med en samling ‘PANURUS‘ , ‘Fugle og Natur‘ etc etc…
I lokalet vil der fremover stå en computer og den nyindkøbte, lille ’sammenklappelig trækvogn’, som eventuelle turledere fremover kan tage med til bøger, kikkerter, drikkevarer, termokander, madpakker, regntøj etc etc…
For enden ad gangen – imod syd – ligger der flere toiletter, samt et større auditorie med plads til over 100 personer. Her er der fri adgang til AV midler – et auditorie vi frit kan booke til de lidt større arrangementer.
I stueetagen er der fine køkkenfaciliteter vi frit må bruge: køleskabe, komfurer, service, kaffe- og opvaskemaskiner. På samme gang i stueetagen, er der et rum, hvor vi evt. kan opbevare foreningens telte, borde etc etc..
Gode ønsker / forslag til yderligere anvendelse af lokalet er meget velkomne.
Her fortæller jeg hvordan jeg fik den interesse som jeg fik igennem mange forskellige oplevelser, og folk som jeg har mødt.
Min første fugletur
Det startede med at jeg gik rundt på skolens bibliotek ved fagbøgerne. Der var en bog som virkelig fangede min interesse, tårnfalkens år. Mine første tanker var wauw falk, det lyder så sejt, så jeg gik hen til bibliotekaren, og gav hende bogen, og så gik jeg ned i klassen, og læste den igennem flere gange.
Jeg havde ikke andet end min farfars gamle kikkert, men jeg tog min telefon i lommen, og gik ned til Broager vig, for at se om jeg ikke kunne finde den her tårnfalk. Sekundet jeg stoppede op for at kigge op på himlen efter falken da kom den bare flyvende lige forbi, præcis som den skulle, og det var faktisk min første fugletur.
Mødet med OAS
Siden min første fugletur, havde mine forældre forstået at jeg var blevet bidt af en interesse, som de også syntes var godt for mig (fordi ellers ville jeg bare sidde og spille videospil)
De så at der var naturens dag i Universe og nogle som havde ugler, og falke, som man kunne holde, det ville jeg jo gerne prøve. Vi tog til Universe på als der var også en anden stand, der havde udstoppede fugle, og foldere, omkring fugle omkring als og Sundeved jeg faldt i snak, med manden som stod i standen (jeg kan ikke huske hvem det var), men jeg fik nogle foldere og en liste over fugleture, som de holdte.
Den 7. oktober 2018
Den 7. oktober 2018 vil jeg altid huske, fordi det var den første fugletur jeg var på med Oas, nemlig turen til kragesand.
Jeg var der faktisk ikke i særlig lang tid, fordi jeg hundefrøs, fordi jeg ikke havde ordentligt tøj på, en sommerjakke, og lange bukser, holder altså ikke en særlig varm, når det blæser, og er overskyet.
Jeg så mine første ederfugle igennem Gert Fahlbergs teleskop (tak for det Gert) jeg skulle til at gå, men ikke før der lige var nogen der sagde, ”hov hov hvem er du nu”, det var gode gamle Klaus Bo, som kunne se at jeg ikke var 18+ ligesom de andre ude på Kragesand. Vi faldt i snak og det endte med, at han lod mig prøve at tage nogle billeder, med hans kamera.
Efter det tog mig og min mor, hen for at købe mit første kamera til fuglefotografering.
Else Dupont og Karl Petersen
Else og Karl er godt nok nogle af de personer som virkelig har skubbet min interesse til det den er blevet til i dag. Det er især pga. vi tit tog på fugleture sammen, og faktisk hver gang til vadehavet. Og det var virkelig hyggeligt, når man står med kikkerten, og ser ud over vadehavet, eller man sidder med frokosten.
Vi tog tit på tur efter sjældne fugle. KL 09:00 præcis, tog vi afsted mod vadehavet og kom først hjem KL 22:00, men vi kedede os ALDRIG når vi var afsted.
En af de ture vi var på, var først til storkene i den tyske by Bergenhusen, hvor der yngler et par storke på næsten hvert tag i byen, og I kan tro at der var mange af dem. Vi tog så ind i Museet som handler om storkene. Noget af en oplevelse.
Her sidder en af de mange hvide storke i Bergenhusen: Foto Oliver Laursen.
Dof ung
Dof ung holder hvert år mindst 2 lejre
Skagen
I maj måned holder de en forårslejre til Skagen, og de betyder at de mange rovfugle som skal til Sverige for at yngle, flyver over Danmark, og ender i Skagen.
Det er derfor dof ung holder disse lejre, for at give de unge fuglekiggere en chance for at se og finde sjældne fugle, men også for at hygge os.
Når det bliver mørkt, så begynder vi at cykle hjem, vi sidder ret ofte og snakker om fugleoplevelser, som vi har haft rundt omkring i verden. Og så laver vi også ret tit fuglequizzer.
Blåvand
Vi gør næsten det samme i Blåvand som vi gør i Skagen. Bortset fra at vi ser rigtig mange sjældne fugle som ikke er rovfugle.
Her står jeg i Skagen, og kigger på mindst 100 musvåger, som skruer oppe i himlen: Foto Maj-Britt Laursen.
Det var så lidt om hvordan, jeg blev fuglekigger, jeg håber at I nød at læse dette skriv.
Tilstanden for færdsel i Tinglev
Mose
af Kaj Abildgaard 25/5-18.
Der er store problemer med færdslen i Tinglev Mose. Det fugletårn, som står der, har nogle
dårlige stolper. Dette har Naturstyrelsen, som forvalter området, dog lovet at få lavet inden for
kort tid.
Problemerne med gangbroen rundt i mosen er dog mere alvorlige. Stien er nu i så dårlig stand
at al færdsel rundt stærkt frarådes. Naturstyrelsen har dog også bebudet at første og sidste
del af plankerne i løbet af sommeren fjernes. En renovering af det bestående kan der ikke
findes penge til ej heller ved kommunen.
Til gengæld lover naturstyrelsen at opsætte et udkigssted i den nordlige ende af mosen nær
jernbanen.