Startede ved Marina Minde, Nybøl Nor, Kelstrup plantage, Søgård Mose og til slut Rinkenæs Skov.
Ved grusgraven i Hønsnap sad 2 Havørne i hver sin grantop, og en Stor Tornskade kom fra skoven og satte sig pænt i en busk ved grusgraven.
I Søgård Mose fouragerede en Trane familie.
I Rinkenæs Skov kom Sortspætten flyvende mod sit overnatningssted. Først kredsende rundt om træet med 3-4 steder, hvor den landede og udsendte sit karakteristiske “skrig”. Til sidst fløj den hen til hullet, men først så det ud, som om den kiggede ind, inden den hoppede ind.
På vej tilbage fra en tur til Draved Skov bestemte Lars Peter Hansen, Klaus Bo Jensen og jeg, at vi ville køre omkring Kruså Møllesø for at se den hvidøjede and endnu en gang. Denne and indberettes så forholdsvis få gange om året til dofbasen.dk, at den betegnes som sjælden. Et af dens kendetegn er en bred og skarpt afsat hvid undergump, men når den vender siden eller fronten til kan den være meget svær at finde i en flok troldænder. Da vi ankom til søens nordøstlige ende, var der ikke megen grund til optimisme, for dels regnede det, dels lå der ingen ænder her. Men det viste sig, at ænderne lå i stort antal ud for udkigsplatformen i søens sydvestlige ende, og vi var så heldige, at vi efter kort tid kunne udpege den hvidøjede and. Trods regnvejret lykkedes det at få optaget nedenstående video:
”Debriefing”
af OAS/DOF tur til Gråstensøerne den 8.11.2018
En par
sælsomme – dansende – taffelænder
En velbesøgt
tur rundt om slotssøen ved Gråsten slot forleden blev – traditionen tro –
evalueret på passende vis ved turens afslutning. Alle deltagere var tilfredse,
de forventelige arter var truffet undervejs, inklusive isfuglen, og sågar en
overflyvende trane. Og alt var klar til dokumentation i DOFbasen.
En enkelt
oplevelse i den allersidste del af turen gav dog anledning til spekulationer om
et par taffelænders adfærd på Store dam.
Prebens video viser, hvad vi studsede over …..
Ingen af os
havde tidligere lagt mærke til noget lignende. Først så vi en hun taffeland,
som udførte rytmiske dansebevægelser – og dykkede. Herefter en han – med samme
adfærd. Fra fuglebøgerne vidste vi ”at dykænder kan udvise svømmeandsadfærd med snadring
på lavt vand og ”halvdykning” med gumpen i vejret” – men der var intet anført
om en sådan ”dansende” fødesøgning.
Efterfølgende
er der søgt på nettet – og på hjemmesiden www.hbw.com/ibc