OASblog

I formiddag hørte vi en trommen i huset. Det var måske en fugl, der var fløjet ind på tagetagen? Det blev ved med at tromme, og det viste sig, at det var en Stor Flagspætte, der skiftevis hamrede løs på hullet i to af vores fuglekasser. Den ene fuglekasse sad på garagen og den anden sad på et udhus. Indgangs hullet på begge fuglekasser var på vej til at ligne indgangen til et spættehul i et træ i skoven.

Stor Flagspætte kan vist godt tage unger og æg fra fuglekasser, men der er da ingen af dem nu?

Mvh. Broager.

Jeg var tiltrukket af områdets nye art, en Odinshane, som havde fourageret i mosen nogle dage.

Her nogle videoer og et enkelt billede af de mere stationære arter.

Kigger man mod nord på Vemmingbund:

Kigger man op i luften:

Mvh. Per.

Tirsdag d. 26. september kl. 9 til kl. 10.

Indtryk fra en tur langs vestkysten.

Måske kan de få fat i den nødstedte rendegraver ved at tømme det bagerste bassin for vand??

Havørn og Bramgås

Vil hver sin vej!

Hvem er stærkest?

Grågæs

De får fri passage!

Havørnen taber Bramgåsen 2 gange og må sætte sig på jorden uden Bramgås. Bramgåsen har skjult sig, så Havørnen ikke kan finde den.

Mvh. Lene og Per.

Selvom det er januar og koldt, er Munke Mose i Odense på det seneste blevet et udflugtsmål.

Odense Å har fået en ny beboer, der slet ikke ligner de andre. Stor, grøn og meget mere iøjefaldende end de almindelige ænder, der svømmer rundt og venter på brødkrummer.

Anden er af racen Cayuga, der stammer fra Amerika og bliver opdrættet for at ende på menneskers middagstallerkner. 

Men Odenses Cayuga-and har altså undsluppet sin skæbne og sin indhegning et sted, og nu har kæmpen (nok dobbelt Gråand) formået at tiltrække mennesker, der hellere vil se den grønne kæmpes flotte fjerdragt end sætte tænderne i dens kød.

Når man alligevel er i Odense er turen til Munke Mose et must.

Mvh. Lene og Per.

Hvornår ses den?

: Meget sjælden gæst i Danmark med omkring 33 fund herhjemme. Den ses ofte i perioden: maj-juni, men dog hyppigst i august-september og flest i oktober måned. Der er fund fra hele Danmark, men særlig Ringkøbing amt fx Tipperne, har flere iagttagelser.

Den har været i Ribe et par dage rimelig let at se. Adressen er Kastanie Alle i en indhegning ned mod åen.

Mvh. Lene og Per.

7 deltagere på gåsetur fra Rømødæmningen og sydover med besøg ved alle smutveje til kysten og Saltvandssøen som det sydligste.

Vi så gæs, men ikke i de mængder vi på tidligere ture, har set.

Vi så dog noget andet fouragere i Saltvandssøen.

Lille Gulben.

Mvh. Lene og Per.

I mandags – den 5. juli – blev der sat en GPS sender på den ene af ungerne i Smedager.

Ungen blev ringmærket med 1E43 – hannen – som fik sat GPS´en på. En kæmpe unge på
præcis 4 kg. Senderen blev sat på af tyske Michael Kaatz, som storkene.dk har skabt kontakt
til. Michael Kaatz har stor erfaring i dette, da han har sat sender på omkring 500 storke rundt i
Europa.
Selv om Michael Kaatz har sat sender på så mange storke, så udtalte han, at han aldrig havde
gjort det foran så mange tilskuere. Der var nemlig stort opbud til arrangementet i Smedager.
Tinglev Frivillige Brandværn stod for at få ungen ned fra reden og op til reden igen. Efter den
vellykkede GPS-påsætning var der pizza fra Tinglev Pizza og Kebab-house til de fremmødte.
Senere på sæsonen vil en unge fra hver af rederne i Broderup og Rens også få GPS påsat.
Formålet med at sætte en GPS sender på storkene, er at skaffe os mere viden om de danske
storke. Vi ved ikke om de trækker mod sydvest for at overvintre i Spanien eller flyver videre
sydpå over Gibraltar. Eller måske trækker de via Bosporus over Israel til Østafrika. Senderne
kan også afsløre hvor højt de trækker, hvor langt de trækker om dagen, hvor de overnatter
under trækket og meget mere. I værste instans kan senderen afsløre, hvad der kan koste en
ung stork livet. Det første leveår er nemlig fyldt med udfordringer for en stork, som skal lære at
navigere mellem elledninger, trafik og andre menneskeskabte udfordringer.
Når alle tre storke har fået GPS på, vil det være muligt at følge dem på både Animal Tracker,
TV Syd og SN.DK. Det skal blive rigtig spændende, at følge de tre unge storke over vinteren.
Så kan vi se om de holder vinter på en spansk losseplads, på en diæt bestående af rotter og
toastbrød eller på savannen i Kenya, mens de spiser græshopper mellem gnuerne. Der skal
nok vente os nogle overraskelser undervejs.
Projektet er sat i værk af foreningen Storkene.dk som har lavet projektansøgningen til
Zoologisk Museum og det er også Storkene.dk, som står for finansieringen af projektet.
Formand Jess Frederiksen udtaler, at det kommer til at koste 70.000 kroner i år og et
tilsvarende beløb næste år.

Se mere ved at klikke her.

Jesper Leegaard