-en aften, med de Sønderjyske Sortspætter og en aften, der blev en

rigtig GOD oplevelse, for de mange, mange fremmødte…

Fotoet, er med forlov (!) , venligst lånt fra Biolog Anders Grøndal Nielsen, Birdwonders.com (C)

S O R T S P Æ T T E N (Dryocopus martius)

Som vanligt på vores ’Onsdage med OAS’, var der mødt rigtigt mange op… endda så  m a n g e, at ALLE stole var optaget – så ja, Anders måtte ’stå’ op i de 40 minutter (hmm..?) han proklamerede hans snak om aftenens Sortspætter formodentligt ville komme til at vare….

Efter MERE end 2 timer (!), måtte jeg desværre prøve, at stoppe Anders, så både han og hans kone kunne nå hjem til Aarhus, før midnat – inkl. de andre gæster, der også var kommet langvejs fra..

Der var rigtigt mange ret gode spørgsmål fra flere af de meget interesserede lyttere og alle fik lange og gode svar..

Biolog Anders Grøndahl Nielsen, har i flere år samarbejdet meget tæt med nu afdøde Hans Christensen (bedre kendt, som ‘Spættehans‘). Sammen observerede, tjekkede, målte, vejede, ringmærkede og registrerede de sortspætterne i hele Sønderjylland over en flerårig periode.

  • og som de sidste, var det Anders og hans hustru, der var ved hans side, da han sov ind 2. Marts i 2021. Han efterlod et enormt, stort arkivmateriale kun (!) til Anders, som han vidste ville være seriøs og god til at overtage og videreføre det arbejde, han nu ikke længere kunne klare selv..  

På medlemsmødet i onsdags, delte Anders en masse herlige anekdoter fra hans tid med ringmærkninger med ‘Spættehans‘ med os. Anders, beskrev meget levende om selve ringmærkningsprocessen – som i øvrigt mest udføres på ungerne, når de er 2-3 uger gamle. – han berettede både om de ‘vellykkede fangster’ af Sortspætter og de få ’ikke så vellykkede’, hvor det eksempelvis, var en Allike eller Grønspætte der ‘røg‘ i nettet etc..etc..

Vi blev også ‘lige’ orienteret ‘fangstmetoden’ og de mange, lange og ret så besværlige forberedelser, der altid var – fra flere timer til flere dage (!) – før man kunne håbe på lidt held med at tjekke ind ved Sortspætten. De kunne starte flere dage før med at rive og feje alt det omkringliggende løv væk fra de områder de ville betræde. De måtte IKKE lave nogen form for lyd, når de listede sig frem – og i frost og snevejr, ja, så var det af med skoene og så liste videre på bare tæer… !

 Vi fik også fine forklaringer om de meget små GPS-sendere de havde anvendte i en GPS-undersøgelse af de sønderjyske Sortspætter. Det var interessant at følge hvilke nøjagtige ‘vaneflyvninger’ de foretog. Om deres ret ‘faste‘ ruter skyldes søgning efter mad (myrer etc.) eller var gener fra støj el.lign., det ved man endnu ikke.

Beskrivelserne af den nok så vanskelige kunst det er, at fotografere Sortspætter var IKKE mindre underholdende – tvært imod..! Udstyret med lange stænger, stiger og stativer, samt klatreudstyr til at bestige de omkringliggende træer, afslørede tydeligt, hvorfor de fleste fotos, der findes af Sortspætter, er taget på lang afstand mod Sortspætternes ’huller ’ i bøgetræerne. De er m e g e t vanskelige at ‘fange‘ på et foto under flyvning.

Sortspætternes KALD… Vi lærte / hørte også om alle de ret så mange, mange forskellige kald Sortspætterne anvendte – der var ‘sang’ eller trommende ‘kald‘, kvikkald – Allikekald, kald, når advarede eller var angste, kald, ved ankomst eller ved flugt..etc. etc. – en snes forskellige kald eller mere, var det vist, der blev nævnt..

  • og JA, der var ret stor enighed om, at dette var endnu en vellykket ”Onsdag med OAS”

– En aften, hvor jeg lige nåede, at døbe Anders til vores nye ”Spætte-Anders”, en titel han ydmygt takkede mig for og i en mail til mig skrev: ” PS. Jeg er meget beæret over at blive kaldt Spætte-Anders.“…

MINDEORD over ‘SpætteHans‘: