Blog Image

OASblog

Om bloggen

Her kan du skrive om dine oplevelser, iagttagelser eller andet om foreningen og fuglelivet.

Du er velkommen som gæst. Send dit navn og email til per@berthing.dk, så bliver du oprettet.

Har du problemer med at oprette en blog, kan du sende tekst, fotos/videoer til mig, så opretter jeg en.

Kommentarer skal godkendes af Per, før de vises (for at undgå spam). Send evt. mail om ny kommentar.

Indlæg skal kunne læses af alle.

Klik her for en vejledning.

Til OAS-hjemmeside

OAS – har fået et fast mødested på kasernen…

Andet, Foreningen, Uncategorised Posted on 14 sep, 2022 15:02

Moin til alle os medlemmer af OAS….

Med nogen forsinkelse, adskillige mails, telefonopringninger , en del møder og snak, er det nu endeligt lykkedes mig, at få ’fingrene’ i et fast mødested til OAS på den nu så fine og dygtigt renoverede kaserne.

Indtil videre råder vi over lokalet alene, men anvender vi det ikke nok, kan det eventuelt komme på tale, at andre foreninger også kan få adgang.

Vi har fået 5 nøglebrikker udleveret og KUN med disse, er der adgang til lokalet, auditoriet og køkkenfaciliteterne. Nøglerne er udleveret til Viggo Petersen, Lars Peter Hansen, Kaj Abildgaard, Orla Jessen og undertegnede, Else Dupont, som fremover – om ønsket – kan disse medlemmer kontaktes, hvis man ønsker adgang til lokalet eller ønsker det anvendt til ‘fugleformål udover de allerede aftalte tidspunkter.

Lokalet ligger på 3. sal (lokale 3.45) lige overfor elevatoren og har en meget flot udsigt over Alssund

– med lidt toldmodighed og held, er der endda mulighed for at se, når en af flere Tårnfalke, der bor på kasernen, kommer ’hjem’ med en lille mus..

I kasernens ’indergård, ’er der ret mange, ’gratisP-pladser, så det planlægges nu, at de fleste af OAS fugleture fremover (!) vil få ’opsamlingssted’ med fælleskørsel og eventuelt med en ’lille snak’ efter turene – hvis ’man’ ikke selv køre til mødestedet.

OBS, der er KUN gratis parkering i indergårdens sydlige ende…..!!

Der er adgang til lokalet fra ovennævnte ’indergård’ via elevatoren, der kører lige op til ’vores’ dør… lokale 3.45 – der er toiletter 2 steder på samme gang.

Vi – i bestyrelsen – er straks gået i gang med at tilrettelægge foreningens anvendelse af lokalet og foreløbigt har vi planlagt, at lokalet holdes ’åbent’ for alle:

hver onsdag fra kl. 19:00-21:00

hver fredag fra kl. 13:00-15.00 (‘Lokale-Birding‘…)

Lokalet ønskes – i første omgang – mest anvendt på de ovennævnte tider, til organiserede møder, hvor vi fremover kan samles omkring et natur- og fuglelevant tema – herom senere – eller ’bare’ en snak før eller efter en fugletur i området.

Der er nu opstillet lidt reoler til vores pænt store ’bibliotek’ ( ca. 100 bøger) i lokalet, inkl. alle ‘Fugle og Natur, samt alle foreningens udgivelser af Panurus, samt den lille æggesamling vi lige har arvet.

I lokalet, står der nu også et flot, gammelt skab m. fine, påmalede fuglemotiver. Skabet er doneret af Lars Peter Hansen og er fyldt med en samling ‘PANURUS‘ , ‘Fugle og Natur‘ etc etc…

I lokalet vil der fremover stå en computer og den nyindkøbte, lille ’sammenklappelig trækvogn’, som eventuelle turledere fremover kan tage med til bøger, kikkerter, drikkevarer, termokander, madpakker, regntøj etc etc…

For enden ad gangen – imod syd – ligger der flere toiletter, samt et større auditorie med plads til over 100 personer. Her er der fri adgang til AV midler – et auditorie vi frit kan booke til de lidt større arrangementer.

I stueetagen er der fine køkkenfaciliteter vi frit må bruge: køleskabe, komfurer, service, kaffe- og  opvaskemaskiner. På samme gang i stueetagen, er der et rum, hvor vi evt. kan opbevare foreningens telte, borde etc etc..

Gode ønsker  / forslag til yderligere anvendelse af lokalet er meget velkomne.

Moin fra Else Dupont



EN AKTIV WEEKEND FOR OAS (“Ornitologiens Aktive Soldater”)

Foreningen Posted on 12 sep, 2022 20:27

Fredag:

OAS bestyrelse får præsenteret det nye lyse, flotte foreningslokale på Sønderborg kaserne. Beliggende på 3. sal med en fin udsigt over Alssund.

Lørdag:

Deltagelse ved Danfoss Universe, Naturens dag.

OAS tur i Felsted skov (21 deltagere).

Søndag:

Deltagelse ved Sønderborg Naturcenters åbent hus på Frydendal, Kær Vestermark. Overdragelse af foreningens lager af fuglekasser til Naturvejlederne v/Andreas Hermann med tanke på ophængning og undervisningsbrug i nærområdet.
Første gennemgang af lydfiler/sonogrammer fra lydoptagelser med foreningens nye Audiomoth udstyr fra Trillen og Tontoft nakke, indsamlet af Peter Schwartz Jensen og Dennis Langholtz.

OAS medlemmer opfordres til at sende forslag til optimal udnyttelse af det nye lokale på kasernen til kajabildgaard@stofanet.dk , da der inden længe afholdes bestyrelsesmøde med dette punkt på dagsordenen.

Flaget til tops på kasernen – vi har fået nyt OAS foreningslokale
Aktivitet på Kær Vestermark
Oliver i gang med at hverve yngre medlemmer til OAS

Med venlig hilsen Lars Peter Hansen.



Bøjden Nor i september 2021 – med 6 friske OAS-obsere..

Foreningen, Fuglelivet, Ture Posted on 25 sep, 2021 17:52


Et af mine foretrukne fuglesteder er Bøjden Nor Sydfyn,

– se mere HER eller læs i Fugleværnsfondens folder HERGOD avisartikel, kan læses HER
Området ligger bare få meter (!) til fods fra færgelejet – og KUN 15 km og en lille, hyggelig sejltur fra Sønderborg…

Har ofte omtalt Bøjden Nor til at være et besøg værd for fugleinteresserede og ’fuglenørder’ – så da jeg for nyligt blev opfordret til at få arrangeret en tur derover, gik det pludseligt hurtigt med planlægningen.
-og JA, ’hurtigt’, fordi vi lige ville nå at benytte os af et af de ’gratis’ sommertilbud til Danmarks mange øer, før tilbuddet sluttede her 30 september.
Lige den lørdag vi havde planlagt, ville en færgebillet retur, koste 74,-kr, men rykkede vi oplevelsen en dag frem – (fredag) ville det blive en gratis tur med færgen – så, JA – det blev til den sidste fredag i september, at vi fik os nogle fine, gratis oplevelser sammen i fuglereservatet Bøjden Nor – og ’vi’, var en lille flok på 6 friske ‘obsere‘ fra OAS

Fuglelivet i Bøjden Nor, er ret så mangfoldigt hele året rundt, men naturligvis mest forår og efterår. Indtil i dag, er der observeret mere end 230 forskellige arter – se HER.
Om vinteren, kan man se et stort antal andearter, Blishøns og Svaner , I februar / marts, er der ofte rigtigt mange Bjergænder – op til 2000.

Desuden raster her mange  Troldænder  ( sommetider i tusindvis) – samt Pibeænder, Gråænder og TaffelænderBlishøns optræder i flokke af flere hundrede og næsten året rundt, ses både Sangsvaner og Knopsvaner.

Fiskehejrer og en hel del forskellige mågearter kan opleves hele året rundt ved Nor’et og nogle vintre optræder også de små, vævre Bjergirisk og Snespurv. 

Rovfuglen holder sig heller ikke tilbage, idet både Musvåge, Havørn, Duehøg, Rørhøg, Spurvehøg, Dværgfalk og Tårnfalk er observeret bare i de sidste dage..

På denne tur – som nævnt, den sidste fredag i september – ’obs’ede’ vi mest vadefugle – 44 forskellige fuglearter blev det til i de fire timer vi gik rundt om Nor’et, hvilket er helt på linje med de foregående og efterfølgende dages observationer i området – og på sejlturen mod øst, observerede vi flere Marsvin.

Vi så mange Hjejler, Krikænder, Stor Præstekrave, PibeTaffelog Troldænder etc.. etc..
Blandt de mere ’sjældne’ observationer for området, så vi bl.a. den fine, lille, Dværgryle og en Dværgfalk, der længe sad og poserede lige frem foran os, samt nogle Skeænder og et par Tårnfalke i ’nærkamp’ med en større flok Tornirisk – sidstnævnte flok vandt idet Tårnfalkene til sidst kapitulerede …..

Flere af de større rovfugle og det helt store efterårstræk af trækfugle, lod dog vente på sig i de fire timer vi gik rundt i området.


Der blev også observeret en enkelt ’Transvestit’ – en Alk, der dog senere skiftede til at være en Stor Skallesluger…. Ved nærmere eftersyn, viste det sig dog at være en ’and’… – en Gravand

Hmmm.. altså de ’birdere’ de ’birdere’ og så deres syn …

På den ca. 3, 5 km. lange tur rundt om Nor’et, så vi flere forskellige sommerfugle og enkelt hare, samt planter, som Marehalm, Havtorn, Rynket Rose, Cikorie, Salturt (Kveller) i dens dybt, røde efterårsfarve og den lidt sjældne, fredede Strandmandstro.

Der er hele 3 fine, nye overdækkede fugleskjul omkring Nor’et.

Det første skjul, ligger kun få meter øst for færgens ’billet-hus’ / venteværelse og de to andre ligger i sydenden af Nor’et – ca. halvvejs på turen rundt. Inde i ’billet huset’ ved færgelejet, er der en ret fin udstilling med flere ‘aktive’ plancher over områdets fugleliv, samt adskillige brochurer.


På hjemturen fik vi lige en ekstra ‘lille’ oplevelse, idet en noget større’ fugl’ begyndte at ‘forfølge‘ os og det endda meget, meget tæt på…. ‘Fuglen‘ viste sig, at være en af forsvarets redningshelikoptere , der gennemførte nogle øvelser under det meste af turen over til Fynshav. De trænede i at hejse en person op og ned fra færgen – mens vi sejlede ….

Så alt i alt: EN FIN, FIN TUR med mange gode oplevelser ..- også af de lidt sjovere, som vi holder for os selv …
Turen gentages både til foråret og i efteråret i 2022.

foto v. Per Berthing og Else Dupont.



Naturens Dag på Danfoss Universe

Foreningen Posted on 14 sep, 2021 19:56

OAS-teltet ved Naturens Dag på Danfoss Universe den 11.september var et tilløbsstykke.

Dagen igennem var der meget travlt ved teltet. Talrige interesserede kom forbi til en fuglesnak , delvist lokket til af fuglesang fra det nye OAS-slideshow. Adskillige fik opgraderet deres fugleviden og hørte om gode fugle apps til telefonen.

Der blev udleveret et stort antal OAS-turfoldere og brochurer. Vi talte med gæster fra hele landet – og endog færøske fuglenørderier var der behov for at repetere. Også de lokale besøgte os – nogle endda flere gange. Gerda Clausen fra Skelde – som er kendt fra JVs skallesluger artikel fra maj  – måtte forbi teltet med familien et par gange.

Børn og voksne arbejdede flittigt med at placere fuglene på rette sted/rede – og det svandt hurtigt i karamelgevinsterne. De mere energiske spottede udsatte vadefugle ved søbredden med teleskopet.

Alt i alt en succesfyldt dag med fint vejr, god stemning og reklame for OAS. Vi stiller gerne op næste år – helst med samme perfekte placering i parken umiddelbart efter indgangen med vandudsigt.

Lars Peter Hansen



Kultur og idrætsnat i Sønderborg

Foreningen Posted on 20 aug, 2018 14:25

Hej fuglevenner
Så er tingene ved at være på plads til vores deltagelse i Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg fredag den 24/8.
Der er lidt ændringer til vores 1. plan, da Kaj skal videre nordpå til familien på dagen, så den endelige plan bliver som sådan:
Vi har en plads ved havnefronten tæt på “Chr. den 2.’s rundbord” på en “stadeplads” imellem Musikskolen og Sygeplejeskolen (…hvor heldig kan man være !)
Trafikken bliver lukket af kl. 17, så indtil da kan man køre ind til pladsen med bilen, men derefter skal bilen parkeres udenfor området, indtil det igen åbnes kl 23.
1. hold bliver Kaj, Preben og Lars Peter. Kaj kører omkring kl. 16 ned til pladsen med “telt”, skalleslugerkassse, div. fuglemateriale, brochurer m.v.. Telt stilles op med hjælp af de 3 + mig.
1. hold har “kontortid” fra kl. 17 – 19. Herefter afløses de af Viggo, Kim og mig fra kl. 19 til ca. kl. 21. Hold 2 pakker sammen.
Jeg håber, at I øvrige har lyst til at komme ned og besøge os, og se hvad Sønderborgs foreninger kan byde på !

Hilsen fra Klaus Bo



Fugletårnet Ketting Nor

Foreningen Posted on 31 mar, 2017 01:30

Se vedhæftede fil.



Gættekonkurrence

Foreningen Posted on 31 dec, 2010 01:04

Gættefugl i Sønderborg Ugeavis.

Der var mange som i først december måned ville afgive et bud på årets gættefugl og vinde en flot kikkert fra Bleshøj Optik.

Svend Ove Jensen fandt et af sine fotos af en tårnfalk, han, set lidt bagfra til avisen.

De fleste havde gættet rigtigt, ikke mindst fordi avisen havde tilføjet endnu et foto, hvor man ikke kunne være i tvivl om arten med blot lidt kendskab til fuglen.

1. præmien en fin kikkert af et nyere godt mærke Vortex 10×42 blev vundet af Peter Eskesen og Eva Rosenørn, Gråsten.

2. præmien en stor bog om fugle blev vundet af Michael Flade, Lysabildskov.

3. præmien et års gratis medlemskab af OAS blev vundet af Ole Kirk, Hørup.

1. og 2. vindere fik også et års gratis medlemskab.

Vi ønsker alle vinderne tillykke og velkommen i foreningen.

Samtidig siger vi tak til Jes Bleshøj, som også i år velvilligt har skænket os en kikkert.



Generalforsamling

Foreningen Posted on 30 dec, 2010 13:58

GENERALFORSAMLING for OAS.

Søndag 23. januar kl. 13:00 starter vi med en lille tur rundt i skoven.

Kl. 15.00 afholdes mødet med dagsorden ifølge lovene.

Ca. kl.16.00 vil der blive et kort indlæg af en jagtkonsulent.

Foreningen giver en øl eller vand.

Mødested: Skovridergården Egetofte i Sønderskoven.



« ForrigeNæste »

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.