Blog Image

OASblog

Om bloggen

Her kan du skrive om dine oplevelser, iagttagelser eller andet om foreningen og fuglelivet.

Du er velkommen som gæst. Send dit navn og email til per@berthing.dk, så bliver du oprettet.

Har du problemer med at oprette en blog, kan du sende tekst, fotos/videoer til mig, så opretter jeg en.

Kommentarer skal godkendes af Per, før de vises (for at undgå spam). Send evt. mail om ny kommentar.

Indlæg skal kunne læses af alle.

Klik her for en vejledning.

Til OAS-hjemmeside

Stylteløbere i Margrethekog

Fuglelivet Posted on 08 jun, 2021 00:13

Lørdag d. 5. juni kom vi forbi Saltvandssøen for at se, om der var spændende fugle at se.

Der var 3 Stylteløbere tæt på hegnet, uanfægtet af flere tilskuere.

Utrolig så yndefuld den kan beherske de lange ben.

Mvh. Lene og Per.



Tårnfalkens dilemma

Fuglelivet Posted on 23 jan, 2021 02:45

En Tårnfalk har tidligere haft en rede ved siden af én bold i skydehullet på Sønderborg Slot.

Hvem morer sig med at fylde hullet med bolde og flasker?

Hvem sørger mon for at tømme hullet, så Tårnfalken kan få sin bolig igen?

Var forbi Sønderborg Slot onsdag d. 22. januar 2021.

Var forbi igen d. 26. januar, efter Kaj havde været der. Tak til Kaj.



Sjælden spætte igen i Gråstenskovene

Fuglelivet Posted on 29 nov, 2020 09:52

Flere havde set Mellemflagspætten i området omkring Agernhytten i de sidste dage.

Vi havde været det meste af området igennem startende ved p-pladsen ved Felstedsvej. Vi havde opgivet at se spætten, men på Skovvej/Kujborgvej på vej til bilen sad spætten i en af de høje træer.

Mvh. Lene og Per.



Fornemt besøg i Broager Vig.

Fuglelivet Posted on 26 nov, 2020 11:41

En Thorshane har opholdt sig der nogle dage.

Mvh. Lene og Per.



Saltvandssøen

Fuglelivet Posted on 15 nov, 2020 21:02

Klar himmel og smukt landskab, dog var noget anderledes i dag. En del døde fugle lå spredt i området, nogle genkendt til at være Bramgæs.

Sidste søndag samme sted så vi ingen døde fugle.

Heldigvis så vi mange andre fugle. Den bedste oplevelse var Bjerglærker, som fornøjede sig i det lave græs tæt ved en flok Stillids.

Længere mod nord ved Ballum Sluse så vi ingen døde fugle.

Mvh. Lene og Per.

D. 15/11-20.



Kruså Møllesø

Fuglelivet Posted on 06 okt, 2020 18:57

Så kom den Hvidøjede And igen til søen.

Måske er det den samme, som har besøgt søen tidligere?

Der var også en Grågås med grøn halsring. Der stod skrevet R og KS på ringen.

Morten har indberettet den.

Mvh. Per.



Camping og fugletur.

Fuglelivet, Ture Posted on 03 sep, 2020 23:27

En uge nordpå forbi Agger Tange, Klim Strand, Hanstholm, Vejlerne og Lille Vildmose gav fine fugleoplevelser.

Normalt tager turen fra færgen og til enden af Agger Tange 7-8 min., men er man fugletosset, kan det let tage flere timer. Der var udmeldt en Thorhane på Bird Alarm, men selv om vi undersøgte alle svømmende måger, fandt vi ingen Thorhane.

Turen blev lagt forbi Hanstholm Havn, inden vi camperede ved Klim Strand. Der var set mange Sorthovedet Måger, men vi så kun nogle få.

På en tur til vestkysten ved Thorup Strand (Bulbjerg) så vi 55 fouragerede Suler, der skiftevis dykkede i havet som en pilespids, hvorefter de fortærede byttet svømmende på vandet.

I Vejlerne er der flere søer med fugletårne. Det er et stort beskyttet naturområde/stort fuglereservat. I søen (Vestsøen) ved dæmningen var vi heldige at se Odinshane og Rovterne og selvfølgelig mange andre fuglearter.

Desværre viste Kongeørnen sig ikke i Lille Vildmose, men mange andre arter i søerne, specielt i den nyanlagte Birkesø. F.eks. var der Sangsvaner. Nogle af fuglene havde lagt et æg på søbredden.

Lene og Per.



Søgård Mose

Fuglelivet Posted on 16 jul, 2020 21:18

I dag en sviptur til mosen, hvor vejret opførte sig skikkeligt.

Der var ikke mange fugle, selv om området indbyder dertil.

Dog så vi en Musvåge på en pæl samt en overflyvende i en meget lys udgave.

Vi var lige ved at pakke sammen, da 2 Hvepsevåger cirklede forbi over os, og en Trane familie dukkede op på den anden side af søen.

Mvh. Lene og Per.



« ForrigeNæste »

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.