Over 40 personer – hvoraf knap 10 kom fra OAS i Sønderborg – var samlet hele søndagen ved DOF Sønderjyllands generalforsamling, som fandt sted på den gamle digegreves gård – Klægager, ret så tæt på Vadehavet.

Dagen startede ‘lidt tidligt‘ fra Als i frost og let snevejr mod Klægager, hvorfra vi alle kørte til Ballum Sluse, for at ‘obs’e’ lidt fugleliv….

Vejrudsigten havde ‘lovet‘ både frost, tåge og stormvejr , MEN… helt, som i politik, er det ikke alle ‘løfter‘ der holder, så ja, kort efter ankomsten til Ballum Sluse, lettede tågen og en høj, flot, blå himmel med sol dukkede op. Stormvejret udeblev også – der kom slet INGEN storm, men hmmmm.., frosten den blev, som det antydes lidt på nedenstående foto og der var tydeligvis absolut INGEN gulvvarme ………

Selvom lavvandet holdt mange af fuglene lidt langt ude fra kysten, blev der observeret 2 ræve og knap 50 (!) forskellige fuglearter på både Ballum ‘forland’ og Ballum ‘enge‘ i bag os ( såsom Sang- og Bjerglærke, Snespurve, Viber, Blå Kærhøg, Havørne, Grav-, Krik-, Hvin- og Pibeænder, etc etc etc) før vi atter (lettere afkølede..) kørte tilbage til Klægager, til en lækker frokost med både solæg, suppe og ‘Prins Henrik-shot´sKlægager, – og nu med gulvvarme… ha..ha..

Efter frokosten på Klægager, fortalte biolog John Frikke (ansat ved Nationalpark Vadehavet) om de to nye projekter Margrethe Kog Nord og Juvre Engsø på den nordlige del af Rømø, samt lidt om beskyttelsestiltagene for bl.a. Hvidbrystet Præstekrave og Dværgterne

Herefter var der lækkert hjemmebag, thé og kaffe, før selve generalforsamlingen startede.

Ved femtiden, vendte vi alle bilerne rundt og returnerede atter til vores habitater ved østkysten af Jylland.

Køreturen hjemover, blev en flot, flot oplevelse med en stor fuldmåne i front og en dyb, orangerød himmel i bag – og for vores vedkommende, ‘krydret‘ med 5 Agerhøns, der lige ville tjekke vores bil ud ved Bolderslev…uden, at vi dog ramte en eneste…

– så JA, alt i alt, blev det til en ret fin dag – godt arrangement, med GOD forplejning med en del hygge- og fuglesnak. … i øvrigt er ALLE DOF medlemmer meget velkomne til dette arrangement, – det er ‘bare’ at tilmelde sig..

Stor TAK til DOF Sønderjylland. TAK!