Blog Image

OASblog

Om bloggen

Her kan du skrive om dine oplevelser, iagttagelser eller andet om foreningen og fuglelivet.

Du er velkommen som gæst. Send dit navn og email til per@berthing.dk, så bliver du oprettet.

Har du problemer med at oprette en blog, kan du sende tekst, fotos/videoer til mig, så opretter jeg en.

Kommentarer skal godkendes af Per, før de vises (for at undgå spam). Send evt. mail om ny kommentar.

Indlæg skal kunne læses af alle.

Klik her for en vejledning.

Til OAS-hjemmeside

Sådan….

Andet, Foreningen, Uncategorised Posted on 02 feb, 2023 17:30

STORT TILLYKKE til os alle i OAS…

Lokalet på kasernen, er fremover blevet ‘vores’ permanent… !!



Odenses grønne kæmpeand

Fuglelivet Posted on 31 jan, 2023 19:35

Selvom det er januar og koldt, er Munke Mose i Odense på det seneste blevet et udflugtsmål.

Odense Å har fået en ny beboer, der slet ikke ligner de andre. Stor, grøn og meget mere iøjefaldende end de almindelige ænder, der svømmer rundt og venter på brødkrummer.

Anden er af racen Cayuga, der stammer fra Amerika og bliver opdrættet for at ende på menneskers middagstallerkner. 

Men Odenses Cayuga-and har altså undsluppet sin skæbne og sin indhegning et sted, og nu har kæmpen (nok dobbelt Gråand) formået at tiltrække mennesker, der hellere vil se den grønne kæmpes flotte fjerdragt end sætte tænderne i dens kød.

Når man alligevel er i Odense er turen til Munke Mose et must.

Mvh. Lene og Per.



Erfaringer med Merlin Bird ID (Sound ID) i forbindelse med en vinterpunkttælling – et 90 minutters eksperiment.

Fuglelivet Posted on 18 jan, 2023 23:11

I informationsskrivelsen til DOFs punkttællinger anføres at turene/ruterne skal gennemføres i uændret form fra år til år. I forbindelse med dette års vintertælling – 8. år i træk for mit vedkommende – valgte jeg at lave et lille eksperiment. Nemlig at medbringe Merlin Bird ID appen som et supplement til ”lytte”delen af turen, og dermed afvige lidt fra rutinen. Min turs officielle navn er ”Kær halvø – vinter”.

18 punkter a 5 minutters observation med Sound ID tændt på mobilen undervejs gav flere gode informationer. Registreringerne spændte fra 0 til 12 arter på de fastlagte punkter.  Over halvdelen af de registrerede fugle blev spottet ved synet. Sound ID kørte kontinuerligt med et sonogram af de registrerede lyde – og tiden kunne løbende følges, så det var let at holde de 5 minutter på hvert punkt. At ”se” lyden på sonogrammet samtidig med den høres er en stor hjælp ved tolkning og genkendelse. Umiddelbart når en lyd/stemme/kald analyseres af appen vises et billede af fuglen. Lydfilen kan senere afspilles til verificering. Især de høje frekvenser var appen hurtigere til at registrere, end jeg var – (f. eks: korttået træløber).  Overflyvende gæs blev registreret umiddelbart – inden flokken kom over tællepunktet. Og appen skelner endog mellem sort- og gråkrage! Også en vindrossel var den hurtigere til at fange, inden jeg så en bortflyvende ”drosselstor” fugl.

På billederne ses appens præsentation på mobilen, og der vises en liste over nogle af lydoptagelserne fra dagens tur,  og en gærdesmuttes utilfredshed er gengivet på sonogrammet.

Sidste billede er fra punkt 5 – umiddelbart ud for bombekrateret på Kær halvø, hvor de to bomber blev bortsprængt for to måneder siden.

At medbringe Merlin Bird ID i felten er som at have en MEGET erfaren ornitolog ved sin side. En anbefalelsesværdig app med mange spændende funktioner, som på det varmeste kan anbefales.

Mvh. Lars Peter.



Reception i OAS nye lokale, på kasernen…

Andet, Foreningen, Uncategorised Posted on 08 dec, 2022 18:53

Vores nye lokale på kasernen er nu blevet GODT ‘indviet

Sådan – så fik vi endeligt indviet foreningens nye lokale på kasernen under hyggelige og festlige former med både gløgg og massevis af æbleskiver, som Viggo så flittigt havde varmet og tilberedt til os…

Hele aftenen kom og gik der ret mange gæster, alt efter hvad planer de ellers havde for denne aften…

– et vellykket og pænt besøgt arrangement – trods fodbold-WM på TV – en aften med megen snak og latter og med en hel del ‘fuglekvidder‘ i baggrunden…. (vores ‘fuglestemmer’…)

Der var gæster, der blev til ’lidt sent’ på aftenen – afsluttende med et lille ’mimimøde’ vi lige arrangerede, vedrørende fordelingen af ‘områderne‘ til januars NOVANA-tælling 2023‘ – læs f.eks. lidt om en ‘NOVANA-tælling af: ‘Stor SkalleslugerHER



NOVANA mødet – 23 november 2022

Andet, Foreningen, Fuglelivet, Uncategorised Posted on 08 dec, 2022 18:51

Som et fælles-arrangement, mellem OAS og DOF-SønderjyllandOAS’ nye foreningslokale på Sønderborg kaserne, havde vi fået Seniorforsker, Preben Clausen, Institut for Ecosciecence, Aarhus Universitet til at komme ned til os, for at fortælle lidt om det store og spændende projekt: NOVANA-tælling.

Mødet henvendte sig både til tidligere, nuværende og nye tællere – til nye, som måske kunne få lyst til fremover, at være med, som tæller eller måske ‘bare var lidt nysgerrige’ efter at høre om dette enorme projekt. ..

Vandfuglebestanden i Danmark, er blevet overvåget via forskellige ‘optællingsmetoder’ siden 1965 – og denne overvågning fortsætter stadig, men nu under det statslige navn NOVANA-program

Novana-programmet har for tiden næsten 150 frivillige, samt et par dusin professionelle, der tæller vandfugle til NOVANA-programmet i et par weekender (eller på dagene umiddelbart før eller efter) – og KUN 4-5 gange årligt !

spændende…, så der lyttes intenst og interesseret…

Undervejs i foredraget præsenteredes også, hvordan tællingerne organiseres, samt udføres i praksis – og hvorfor man meget gerne vil have flere tællere med til den næste tælling – i januar 2023.

Vandfuglebestanden tælles både fra landjorden langs vores søer og kyster, samt fra fly i luften. Områderne overflyves i nøje planlagte og tætte ruter, samtidigt med at et par NOVANA-tællere kan dokumentere, hvad de ser under dem..… ( de sorte ‘streger’ er eksempler på flyturene)

I ‘vores‘ område er der pt. 9 medlemmer, der tæller ved Mjels- og Bundsø, samt fra Nordals, ned igennem Alssund via Augustenborg Fjord, Arnkilsøre, Sønderborg Havn og bugt. Fra Pøls Rev forbi Kegnæs, Hørup m Trillen og Vemmingbund, Broager, Brunsnæs, Kragesand, Skelde Vig, Rinkenæs, Nybøl Nor og Okseøerne til Flensborg Fjord. Der tælles cirka i de ‘kobolt-blå‘ områder, som kan ses i eksemplet herunder:

Under foredraget, blev der vist et par eksempler på fuglearter fra den nu 57-årige NOVANA-tidsserie, og givet lidt forklaring på, hvorfor nogle arter går frem og andre er gået markant tilbage.

Derudover fik vi forklaret og vist, hvordan tællingerne – særligt de store landsdækkende om vinteren – indgår i opgørelser af bestandstørrelser og -udviklinger i hele dette kolossale område, som er omfattet af Vandfugleaftalen (AEWA).

Overvågning af de mange fuglearter i NOVANA har det primære formål, at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bevaringsstatus.

Det blev også vist, hvordan disse resultater kan, er eller vil blive brugt i relation til overvågning og opdatering af udpegningsgrundlagene for fuglebeskyttelsesområderne i Danmark. – ( bl.a. ved planlægningen eller bygningen af både Storebælts-.Øresund -og Farøsund broerne, samt Femernsund, vindmølleparker etc..etc..)

HER er et eksempel på en NOVANA-tælling ved Vadehavet d. 5-6. Nov. 2023… eller læs lidt om ‘midtvintertællingen‘ 2016 HER

HER, ses en folder om NOVANA

Alle optællinger indgår i internationale optællinger og resultaterne fra disse samles i Wetlands Internationals vandfugledatabaser om International Waterbird Census (IWC) i Wageningen i Holland.

De danske optællingsresultater indgår i rapporter om vandfugletællinger i Vestpalearktis, som udgives af Wetlands International, og som især understøtter videnopbygningen om bestandsstatus for arter omfattet af EU Fuglebeskyttelsesdirektivet, Ramsar-konventionen og Vandfugleaftalen (African-Eurasian Waterbird Agreement, AEWA) under Bonn-konventionen.  

På baggrund af optællingsresultaterne i databaserne bliver størrelsen af de enkelte internationale vandfuglebestande anslået, og udviklingstendenser beregnet.

Global flyveje for eks. vandfuglene… se HER



Foreningens nye bibliotek….

Andet, Foreningen Posted on 18 nov, 2022 20:04

Nu har vi fået oprettet et bibliotek i ’OAS-lokalet’ nr. 3.45 på ’Kasernen’,  hvor alle medlemmer fremover kan læse eller låne over 100 bøger, samt adskillige bladudgivelser, såsom alle udgivelser af Fugle & Natur, Panurus.,

Der kan også lånes lidt CDér, DVD, Videobånd etc… etc.. – hertil kommer over 50 ( !) bøger, som flere af foreningens medlemmer ( Lars Peter Hansen, Kaj Abildgaard, Gabor Grehn, Per Berthing, Orla Jessen, etc..etc,) har stillet til rådighed, dog fortsat er i deres private eje, men velvilligt stilles til rådighed for OAS-medlemmer.

En liste over alle bøgerne revideres løbende og kan ses i linket herunder.

Lånetid er højst 1 måned og udlåneren bedes selv notere sit navn og dato for udlån i Udlånsbogen’, der ligger på hylden i reolen…. 

Man kan låne eller aflevere bøgerne i lokalets ’åbningstid’, eller få sig en kop kaffe /thé og sidde og læse i lokalet.. . .

Lokalet er ’betjent’ /’åbent’ for alle foreningens medlemmer:

 Onsdage fra 19:00-21:00

  Fredage, fra 13:00-15:00

Henover sommeren holdes der lukket om fredagen indtil 4.August 2023 kl. 13:00

Links til alle bøger og materiale:

Bogfil, som Excel-ark..– med eller uden forsidefotos..

Her er et ‘par‘ eksempler på nogle af de mange, mange bøger, der allerede nu står på kaserne – nye, som ældre udgivelser:



Lille korsnæb.

Fuglelivet Posted on 13 nov, 2022 17:24

Video taget med teleskop + mobil.



Storkenyt

Fuglelivet Posted on 25 sep, 2022 09:11

Link til sidste nyt om GPS storkene

https://www.tvsyd.dk/artikel/gps-storke-giver-ogsaa-i-aar-overraskede-viden



« ForrigeNæste »

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.