En hurtig telefonopringning og – kort efter kommer Anders Ottos limousine (bird-) service forbi med et par fuglevenner.
På matriklen i Bylderup-Bov, hvor fuglen er meldt ud, får vi god guidning af Svend Anker Schwebs. Umiddelbart var fuglen ikke ”på plads”, men efter en lille tur rundt i byen, hvor guidningen blev overtaget af en meget venlig lokal nabo – forbi købmand og kirke – lykkedes det at se fuglen flere gange, ivrigt fouragerende.
Påfaldende tillidsfuld. Undervejs stødte et par sønderjyske fuglevenner til, og de kunne også føje et nyt kryds i bogen efter en fin oplevelse.
Fuglen kan måske ses et par dage endnu, inden den fortsætter sydover.
Stor tak til guiderne i Bylderup-Bov.
Mvh. Lars Peter.